Gravid: Sundhedsplejerske og mødregruppe

You are here:
< Back

Sundhedsplejerske: Når man har født, har man ret til barsel, og i den første tid derefter har man ret til regelmæssigt besøg af en sundhedsplejerske.

Dette tilbud gives ALLE mødre, og skal ses som et positivt forsøg på at hjælpe og støtte både mor og barn. De fleste vælger at tage i mod tilbuddet.

Sundhedsplejersken vejer og måler babyen, sikrer at kost og udvikling er normal/velfungerende, og hjælper med at rette op, hvis der er brug for dette.

Det er desuden sundhedsplejersken, der danner mødregruppen i dit område.

Mødregrupper er et tilbud, som alle kvinder har ret til, og meningen med det er at man får et netværk af kvinder, der er på barsel, samtidig med en selv, som har jævnaldrende børn.

Grupperne er typisk på 4-5 kvinder. For nogle bliver det livslange venskaber, for andre bliver det et netværk, der kan bruges til at tale om barnets udvikling, og et frirum, hvor det er ok at være træt og uoplagt. Det er en rigtig god måde, at møde danske, jævnaldrende kvinder på, og det er et tilbud, man sagtens kan få stor glæde af, selvom man har stor erfaring med børneopdragelse og babyer.

 

Opdateret d. 1 september 2017