KvikGuide til at hjælpe andre

You are here:
< Back

Kære alle
Noget af det, der gør Venligboerne til sådan et dejligt fællesskab er, at det samler mennesker, der brænder for at gøre det godt for andre.
Af og til møder man mennesker, som man ville gøre hvad som helst for at hjælpe, men som man i virkeligheden ikke kan gøre andet for end at være en god og lyttende ven.
Det gælder i særdeleshed de afviste asylansøgere. Jeg tror ingen af os for alvor kan forestille os, hvordan det er at stå i så elendig en situation. Ikke at kunne finde fred og sikkerhed noget sted, men hele tiden frygte at blive sat på et fly tilbage til et land, hvor man frygter det værste vil ske.

Når man møder et menneske i den situation, er det klart, at man brændende ønsker at kunne hjælpe. Og klart at det er vanvittigt frustrerende, når man ikke kan.
Det er ikke desto mindre ofte situationen. At alle muligheder er forsøgt. At de valg, der skal træffes forekommer umulige.
Og selvom man tænker, at det i den situation ikke kan skade at prøve lidt mere, kan det faktisk skabe en endnu dårligere situation for den afviste.

At få stillet komplet urealistiske håb i udsigt hjælper ingen. At blive rådgivet af mennesker, der vil en masse, men ikke ved hvad de har med at gøre hjælper heller ingen.
Jeg hører om alt for mange situationer, hvor tingene løber af sporet.

Her er en quick-guide til dig, der vil hjælpe:

  • Helt overordnet er det naturligvis dybt, hamrende ulovligt at opfinde asylmotiver, der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Den der bliver straffet hårdest er asylansøgeren, og det kan udvirke stor skade på folks liv.
  • Husk det handler om liv og død for de afviste. Det gør det ikke for dig.
  • Lad være med at rådgive med mindre du har afklaret det med en jurist. Det gør ofte mere skade end gavn og jeg hører ofte fra jurister og rådgivere, at de skal bruge lang tid på at rede trådene ud, når asylansøgere har fået dårlige råd fra frivillige. Nogle gange lykkes det ikke, og så er folk ilde stedt.
  •  Hvis jurister og advokater har sagt, der ikke er mere at gøre ad den vej, så respekter det. Nogle gange er der vitterlig ikke mere, at stille op.
  • At konvertere er en meget privat og alvorlig sag. Det skal man gøre, hvis man er stærk i sin nye tro, og det skal ingen blande sig i. Men det hjælper IKKE på en asylsag at blive kristen. Overhovedet! Det hjælper heller ikke at blive gift med en dansker.
  • Lad være med at spørge til folks baggrund og historie med mindre de selv lægger op til det. Du er ikke psykolog og for mange er det vanvittigt hårdt at skulle fortælle den samme traumatiske historie igen og igen. Bliver I venner og falder det naturligt, er det en anden sag. Men lad den afviste vise vejen. Dette punkt gælder alle de flygtninge, du møder på din vej.
  • Besøg de fængslede, hvis de ønsker det.
  • Husk at jeres situation er vanvittigt asymmetrisk.
  • Spørg hvad vedkommende har brug for i stedet for at tro, du kan regne det ud. Det er godt at være betænksom, men skidt at være invaderende.
  • Lad være med at offentliggøre informationer om de afvistes fremtidsplaner, personlige forhold, navne eller billeder med mindre du ved det er hvad de selv ønsker.
  • Hvis du har overskud og lyst til at engagere dig politisk så gør det. Der er flere muligheder og jeg eller andre peger dig gerne i den retning, du tænker passer bedst til dig. Lad blot være med at gøre et andet menneske til dit politiske projekt.

Af AnneLise Marstrand-Jørgensen

– Opdateret d. 24 august 2017